OPDATERING FEBRUAR 2023 - VI FORSÆTTER MED HUNDEPENSION OG SALG AF FODER
Hundens ophold
Ved ankomsten bliver hunden indskrevet og hilst på. Herefter får den sin obligatorisk spadsertur. Hvor vi tager den med over til sit værelse. Så har den sagt farvel, når den kommer over i pensionen, hvor der er meget, som er spændende for en hund. Det er en god måde at starte ferien på. Derved bibholder vi også ro i pensionen, når det kun er os selv, som færdes derovre. De nye pensionærer har løbegårdene for sig selv, så de i fred og ro kan lære omgivelserne at kende. Når åbningstiden er ovre, reddes deres senge, så det bliver lidt "hjemligt". Det giver en glidende overgang til det nye sted.
Morgenen starter med en luftetur. Hvor de får rørt krop og brugt alle sanser. De bliver luftet med ligesindede, så alle får en god oplevelse af at være ude. Nogle foretrækker dog egen løbegård, hvilket der også er muligheder for.
Medens de er ude, er der oprydning på "værelserne". Sengene reddes, der støvsuges, skåle vaskes og morgenmaden stilles frem. Så alt er klar, når hundene igen kommer ind.
Herefter trænger alle til en hvil. Der er ro indtil næste luftetur om eftermiddagen.
Igen kommer de ud at lege. Det er en fornøjelse at se dem lege i løbegårdene. De nyder de mange løbegårde, så alle kan komme ud på en gang, og ikke behøver at vente på tur. Ved etablering af det store udendørs luftefaciliteter har vi fået mere tid til den enkelte hund, da rengøring og oprydning er blevet mere effektiv. De får også langt mere fysisk aktivitet end hvis de skulle luftes i snor. Jeg er sikker på, at de også synes, at det er sjovere med "fri" leg. Det har givet en hel anden ro og harmoni i pensionen.
Vi er tæt på hele tiden, og har bedre mulighed for at obsevere den enkelte hund.
Medens de er ude at lege, er der igen oprydning på værelserne, og aftensmaden gøres klar til dem, der skal have det. Når hundene igen er inde, får de deres aftensmad, og alle er fysisk og mental trætte efter en dejlig dag på landet.